Set fra Praestedammen (Aakirkeby)

Set fra Praestedammen (Aakirkeby)

Når man ikke kan holde kæft...

Effter et langt liv som journalist synes jeg, at alt hvad jeg oplever af spændende, interessant og til tider trist, skal kendes af andre. Derfor har jeg svært ved at holde kæft og elsker at skrive om, hvad jeg oplever. Eller om hvad jeg mener om det, jeg oplever eller er vidne til - på nært hold eller stor afstand.

Min blog vil derfor komme til at handle om noget, der kan minde om en rodebutik. Eller om det jeg hidtil har delt med venner på Facebook.

Jeg vil nok blive mindre aktiv på Facebook og i stedet dele mine oplevelser med folk her på bloggen.

Her vil også andre kunne komme til orde, og måske vil jeg indføre en ugentlig gæsteskribent. Det vil tiden vise.

Jeg vil ikke udelukke, at der i bloggen kan forekomme reklame, tilsigtet eller utilsigtet. Men det er også noget, som tiden vil vise.

Præstedammen flytter - altså bare min blog

PræstedammenOprettet af Søren Wolff man, juli 09, 2018 11:51:00

Min blog SET FRA PRÆSTEDAMMEN HAR fra i dag fået nyt og mere overskueligt udseende. Den er flyttet til en ny platform, og jeg har arbejdet på det nye i temmelig lang tid, men forskellige forhindringer undervejs betyder, at det har taget længere tid, end min utålmodige sjæl har lyst til.
Den gamle blog vil stadig være tilgængelig, indtil jeg har fået flyttet de indlæg, bl.a. gæsteskribenterne, over, som fortsat skal være tilgængelige for dem, der besøger min blog.
Jeg håber, at I vil synes om det nye mere luftige layout, som også betyder, at man meget lettere kan søge ældre indlæg end hidtil.
I en overgangsperiode vil der være forskellige skønshedsfejl, som jeg vil søge at rette op på. Men jeg har erkendt, at ting tager tid.
Den nye adresse er https://praestedammen.dk
HER ER EN DIREKTE HENVISNING
















  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post476

Jazz, blues og hotdogs på Bodernes in-sted

AakirkebyOprettet af Søren Wolff man, juli 09, 2018 07:27:56
Philip Marker fra Boderne1 meddeler, at ovenstående er starten på en fast onsdag-begivenhed på det nye in-sted ved Boderne strand.

  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post475

Meteorologernes glaskugle halverer regnen

AakirkebyOprettet af Søren Wolff man, juli 09, 2018 07:25:22
Man kan jo ikke påstå, at det er overraskende, for vi har oplevet det så mange gange tidligere. Meteorologerne kigger i glaskuglen og nogle dage frem. Det, de åbenbart ofte ser, er fx mængder af regn til Bornholm, men jo nærmere vi komme til realiseringen af deres spådomme, jo mindre regn kommer der.
I går var forudsigelsen for Aakirkeby i den uge, vi lige er gået ind i, præcis 46 mm regn fordelt over tre-fire dage.
I dag har de fået et nyt svar fra glaskuglen, der har reduceret mængden til under det halve, nemlig 22 mm, hvis man holder sig til DMI.
Og det skulle ikke undre mig, om vi sket ikke får noget.
Det er åbenbart ikke bare danske meteorologer, der har problemet med præcise forudsigelser. Det norske yr.no har nøjagtig samme problem. Ja, og i deres opstilling for torsdag er der i følge det ene skema mulighed for 7,5 mm regn, mens der i den mere detaljerede oversigt spås 16 mm.
Når man følger vejrudsigterne er det let at bliver forvirret på et højere niveau. Men hvis man vil være næsten sikker, skal man vente til vejret har været der. Så kan meteorologerne som regel fortælle, hvad der skete.

  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post474

Kan takke Trump for ny Weber-grill

PræstedammenOprettet af Søren Wolff søn, juli 08, 2018 13:45:34
Her ses den nye og den gamle grill side om side. Den gamle har fået forskellige skader, ikke mindst på låget, så den ikke mere var helt tæt. Og ristene er meget rustne. Havde overvejet at investere i nye låg og riste. Låg og den øverste rist alene koster ca. 1400 kroner. Og der er flere fordele ved den nye grill, bl.a. at den har termometer i låget. Den nye ser større ud end den gamle. Men det er et fotografisk synsbedrag.

Forleden faldt jeg over en omtale af en udendørs ovn til madlavning, fremstillet af Morsø-fabrikken med bl.a. de berømte støbejernsgryder. Interessen for ovnen dalede en smule, da jeg læste, at prisen ligger omkring 10.000 kroner.
Så jeg begyndte i stedet at spekulere på at udskifte den snart 20 år gamle Weber-grill med en ny og mere moderne. Stadig kul.
Jeg overvejede nok et par uger, før jeg besluttede mig. Og det kan jeg sikkert takke den amerikanske præsident Trump for. For den amerikanske førstemands handelskrig vil formentlig føre med sig, at Weber-grillen stiger betragteligt i pris.
Da jeg alligevel var til fysioterapeut i Nexø, tænkte jeg, at jeg lige kunne smutte hen om Fridolf, og her havde de den grill, jeg har spekuleret på at investere i. Pris: Under 2.000 kroner.
I går skulle den så samles og indvies, efter at den har stået en uges tid i skuret og ventet på mig.
Mens Elly tog sig en eftermiddagslur, tog jeg mig sammen. Hentede den tunge pakke ind i stuen, ryddede det store spisebord og fik alle delene op. Det tog mig en times tid at samle grillen. Men det skal siges, at den tegnede instruktion er noget af det bedste, jeg har oplevet indenfor samleinstrukser. Den var simpelt hen så let at forstå, at jeg kun havde tre små dele til overs, da jeg troede, jeg var færdig. Dem tog det ikke mange minutter at få på plads.
Derefter tændte jeg op i grillen som sædvanlig, og da den var oppe på 200 grader, placerede jeg drypbakken forneden og en rosémarineret oksekulotte af dansk herkomst på risten.
Det passede med, at jeg kunne servere en herlig middag for Elly og mig midt på eftermiddagen tog et glas kølig rosé.
Jeg gjorde i øvrigt en opdagelse: Jeg havde et halvt kilo kartofler fra kolonihaven liggende i køleskabets grøntsagsboks siden forrige lørdag. Jeg var i tvivl om, hvorvidt de kunne skrabes som helt nyopgravede. Men intet problem, og de smagte (næsten) ligeså godt som dem, der lige er kommet op af jorden.

  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post473

Vandstanden faldet næsten en halv meter

PræstedammenOprettet af Søren Wolff søn, juli 08, 2018 13:24:38
Meldingerne om regn i den kommende uge må glæde alle.
For denne næsten tre måneder lange periode uden særlige nedbørsmængder har skæmmet landskabet, ødelagt landbrugsafgrøderne og gjort naturen til en brandbombe, der kan udløse store katastrofer.
Så nu krydser de fleste fingre for, at meteorologernes forudsigelser holder stik.
Her ved Præstedammen er vandstanden faldet med tæt på en halv meter, og vandet er ikke særlig lækkert. Der er aljedannelser, hvilket bl.a. giver sig udtryk i en kedelig overflade. Hvordan de ellers rigtig mange fisk har det, ved jeg ikke. Længe siden jeg har set nogen. På den anden side har jeg heller ikke observeret nogen med bugen er vejret.
Ænderne tager situationen med stoisk ro.
Men jeg frygter at dammen begynder at lugte, hvis der ikke snart tilføres vand fra oven. I rigelige mængder.

  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post472

45 mm regn i den kommende uge

AakirkebyOprettet af Søren Wolff søn, juli 08, 2018 10:52:03
DMI's varsling for den kommende uge for Aakirkeby. Man kan selv gå ind på beta.dmi.dk og finde varslingerne for andre områder på Bornholm

På DMI's beta-version med vejrudsigter for en lang række forskellige lokaliteter på Bornholm kan man i dag konstatere, at der varsles ca. 45 mm regn i den kommende uge, startende tirsdag med 1 mm, onsdag 6 mm, torsdag 34 mm og fredag 5 mm. Nogenlunde samme nedbørsmængde kommer det norske vejrforudsigelsesinstitut (yr.no) frem til for Aakirkeby-området.
Nu har vi jo tidligere læst masser af varsler om regn, både fra de danske og de norske meteorologer, så man skal måske ikke lægge for meget i det. Men vi har da lov til at håbe, at den livgivende regn endelig vil ramme vores lille plet på jordkloden.
I øvrigt varsles der i den kommende uge regn i Rønne hver eneste dag og med en nedbørsmængde på over 50 millimeter, mens der i Nexø ventes mindre end i Aakirkeby.



  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post471

Den gamle biograf i Aakirkeby solgt

AakirkebyOprettet af Søren Wolff søn, juli 08, 2018 08:12:54

Der er ankommet en masse byggematerialer, som skal være med til at realisere den nye ejers planer, som han foreløbig holder for sig selv.

Jernbanegade 7 i Aakirkeby er blevet solgt til en mand, der bor over, men har til hensigt at blive fast indbygger i byen, når hans planer med den gamle biograf realiseres.

Bygningen har levet en omskiftelig tilværelse som afholdshotel, biograf og senere pensionat, indtil den blev overtaget af kommunen.

På Internettet har jeg fundet en beskrivelse af biografen, skrevet af filmoperatør Keld Andersen, Slagelse. Han har givet tilladelse til, at jeg gengiver den her på min blog:


Stumfilm i Smedegade

“De første filmforevisninger i Aakirkeby går tilbage til stumfilmens dage. Forevisningerne foregik på stationsforstander Mejdahls privatadresse i Smedegade, hvor han havde indrettet Aakirkeby Biografteater. En andel del af byens biografhistorie havde sit udspring i Rønne. Fotograferne Sigrid og Arne Grønvang Nielsen havde Polyfoto i Store Torvegade og Arne Grønvang havde en ekstraindtægt ved at drive rejsebiograf.

Han kørte i flere år rundt og viste film i forsamlingshusene i Hasle, Gudhjem og Pedersker. Grønvang besluttede at gøre biografdriften til sin levevej og efter nogle år med biografforestillinger på Afholdshotellet i Aakirkeby købte Grønvang hotellet og byggede dette om til en permanent biograf og den resterende del af hotellet blev moderniseret. Biografen blev indviet d. 23. december 1943 for et indbudt publikum og 2. juledag var der premiere på den danske film "Vi kunne ha' det så rart" fra Palladium med blandt andet Bodil Kjer.

Fru Kino alias Sigrid Grønvang

Biografen blev i mange år et stort aktiv for byen. Sigrid Grønvang passede gennem i alle årene billetsalget og havde fået tilnavnet "Fru Kino". Aakirkeby Bio havde i alle årene plads til 185 personer, der blev i 1960 installeret CinemaScope og biografens udstyr var altid i tip top stand. Sigrid og Arne Grønvang Nielsen besluttede i foråret 1980, at de ville stoppe biografdriften der ikke længere var rentabel.

Den gamle biograf forblev intakt og der kom til at foregå mange forskellige aktiviteter i lokalerne i årene fremover bl. a. rykkede Aakirkeby Amatørteater og filmfestival

Amatørteater ind og der blev også vist film igen, i de første sæsoner med Balticum Filmfestival blev flere af festivalens film vist i Aakirkeby Bio. Det ophørte da man lagde alle festivalens forestillinger i Kino Gudhjem.

Aakirkeby Bio på Museum

Efter at Aakirkeby Bio lukkede i 1980 forblev operatørrummet intakt, og det hele er nu bevaret på Bornholms Tekniske Samling ved Allinge. Der er lavet en lille biograf og et lille operatørrum. hvor man har stillet maskinerne af Zeiss Ikon fabrikat op, og det er meningen, at man skal prøve at få gang i apparaterne,” skriver Keld Andersen, der på den måde har bevaret historien om Aakirkeby Bio for eftertiden.

Niels Lohmann, der har været med dengang der var forskellige aktiviteter i den dengang nedlagte biograf, har lovet senere at fortælle om disse. Han har i øvrigt også som ansat i socialpsykiatrien senere været beskæftiget i det, der kom til at hedde 3’eren, men meget mere om det senere.




  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post470

Den bornholmske natur og Jens Kofoed

GæsteskribentOprettet af Søren Wolff lør, juli 07, 2018 07:12:15
Af Jens Kofoed, naturvejleder og daglig natur-causør i Bornholms Radio

Jens Kofoed under en tur til klippepartierne syd for NaturBornholm

Jeg kan altså ikke gøre for det! Jeg blev født nysgerrig og videbegærlig. Som 5-årig var jeg med min farfar og farmor i København og vi var bl.a. i Zoologisk Have. Gråspurve hoppede rundt helt tæt på! Og de små fine Bankivahøns løb frit rundt mellem buskene…

Bankivahønen (eller Junglehønen) er i øvrigt stammoderen til alle de høns, vi får æg fra og spiser som grillkyllinger….

Dem med fjer på…

Af én eller anden grund blev jeg fanget ind af dem med fjer. Jeg lånte min fars kikkert (8 x 40, hvor 8 er forstørrelsen og 40 er diameteren i millimeter på objektivet) og kunne nu komme helt tæt på de toppede skalleslugere og gravænder, der lå lige neden for ved kysten.

Da jeg kom i skole, opdagede jeg, at en anden i 1. klasse delte min interesse for fugle. Hans Peter og jeg begyndte at gå ud i naturen og kigge på fugle i vore fædres kikkerter…

I 2. klasse fik vi udleveret en skolebog i form af et atlas! Jeg kunne ikke vente med at læse i bogen og måtte sætte mig op ad kirkegårdsgærdet for at se, hvor i Verden der blev produceret mest guld, aluminium, kul o.s.v. Min mor var bekymret, da jeg brugte langt over en time på skolevejen hjem.

Kofoed som hvalp! Ja, sådan skriver Jens selv som titel på dette søde foto.

Når de voksne spurgte om, hvad jeg skulle være, når jeg blev stor, så svarede jeg ”opdagelsesrejsende”! Og kommentaren var altid: ”Jamen alting er jo opdaget”.

Gu´ er det ej!

Med i Ornitologisk Forening

Sammen med Hans Peter blev jeg mere og mere professionel i mit studium af fuglene i løbet af tresserne. Den 1. januar 1969 meldte jeg mig ind i Dansk Ornitologisk Forening – og jeg er i øvrigt stadig medlem…

I 1966 startede jeg på Østermarie Folke- og Realskole, hvor en elev fra Østerlars, Steffen, også viste sig at være fugleinteresseret. Så var vi tre! Og vores ene lærer var Frede Kjøller, som vidste en masse om fugle, landskaber, fotografi m.m..

En anden lærer på skolen, Peder Lytken, var en ringe underviser i skolen men en fabelagtig botaniker i sin fritid! Han inviterede os særligt naturinteresserede med ud på botaniseren over hele øen i weekenderne.

Inspirerende lærere

Efter realen kom jeg gymnasiet. Og endnu en gang dukkede en fugleinteresseret op i klassen: Gunnar fra Aakirkeby. Og et par inspirerende lærere: Poul Nørgaard i biologi og Jørgen Butzbach i geografi/geologi.

Fuglekikkere

Værdien af inspirerende og vidende lærere kan ikke undervurderes! Og så er det selvfølgelig rart at have nogle jævnaldrende at nørde sammen med…

Sammen med Steffen tog jeg til ringmærkningsprøve på Zoologisk Museum. Vi fejrede licensen med cigarer, købte en flok øl og tog ud til et par piger, vi havde mødt om sommeren på Bornholm. Den ene af dem blev senere min kone…

Gunnar blev også ringmærker. Og da vi efter studentereksamen begyndte at studere biologi på universitetet, ringmærkede vi to i fritiden fugle på Amager Fælled. Gunnar fuldførte sit biologistudium, jeg tog hjem allerede næste forår…

Cyklede til natbåden for at høre bornholmsk!

Om aftenen kunne Gunnar og jeg finde på at cykle ind til Bornholmerbådens afgang – blot for at høre matroserne snakke bornholmsk!

Jeg havde mødt en pige fra København, og som jeg sagde til hende: Jeg kan ikke undvære dig, jeg kan ikke undvære Bornholm, så du må flytte med til øen!

Ekskursion for at se på fugle på Hammeren med Jens som leder.

Forårstræk af fugle på Hammeren, huskøb, finde noget arbejde og alt det der!

Efter lidt civilforsvar og torsketrawleri begyndte jeg som hospitalslaborantelev. Endte som bioanalytiker (faget fik nyt navn!) efter 25 år i sundhedsvæsenets tjeneste. Spændende udvikling i faget, som jeg også engagerede mig i…

Spændende besøg i baltiske lande

Jeg kan altså ikke gøre for det! Jeg er født som et menneske, der engagerer sig! Med i en NOAH-gruppe i to omgange, formand for DOF-Bornholm, formand for Friluftsrådet, medlem af Naturfredningsforeningens Lokalkomité, med i Gudhjemtinget osv, osv…

Som ungdomsskolelærer var jeg med i flere spændende projekter: En koordineret miljømåling rundt om Østersøen, hvor jeg sammen med mine unge mennesker besøgte både Den Estiske og Lettiske Sovjetrepublik – en stor oplevelse i mit liv! Der var samarbejdet mellem IT-nørder fra tre ungdomsskoler i Danmark om at lave den første ”interaktive video” herhjemme. Disc´en var stor som en frokosttallerken, måtte redigeres i Norge og brændes i Frankrig – nu hedder sådan én en CD-ROM….

Formidling af min viden er en historie for sig: I 1970 spurgte lektor Nørgaard om jeg og Hans Peter ville lede Naturhistorisk Forenings traditionelle nattergaletur. At fortælle over 100 voksne deltagere om, hvilke fugle, der begyndte at synge i den meget tidlige morgen i Almindingen, var lidt grænseoverskridende!

Senere har jeg været ekskursionsleder for utallige ture med fugle som det primære emne. Men en uddannelse i 1994 til naturvejleder – samt bl.a. en gave fra min DOF-bestyrelse ved min 40 års fødselsdag i form af en bog om insekter (”der er andet i livet end fugle”) har åbnet for andre indfaldsvinkler til den spændende bornholmske natur!

Ledende naturvejleder på NaturBornholm

Og geologien begyndte at fylde rigtigt meget, da jeg i 1999 blev ansat som ledende naturvejleder ved det nye oplevelsescenter NaturBornholm. At udvikle formidlingen på stedet gennem 14½ år har medført megen engagering!

Den unge Kofoed - ak, ja, sådan var hårmode dengang!

Jeg har mødt utroligt mange spændende mennesker gennem årene. Jeg har fået flere spændende invitationer: En ornitolog vil gerne vise mig tranerne på ynglepladserne i det nordlige Polen, en professor i geografi vil gerne vise mig landskabet i Transsylvanien, schweizisk formidlingspædagogik, de mange søer i Finland er blot nogle af de mange stående invitationer…

Og så var der russerne fra Sankt Petersborg, der ville have mig med på jagt! At jeg ikke var jæger eller havde våbentilladelse var intet problem! Vi kunne skyde vildsvin, ulve (så mange vi ville!) og godt nok skulle der betales lidt for at nedlægge en elg…

Opremsningen slutter her! Personlige highlights har været (blandt mange) da jeg så en Hærfugl lette fra jorden, sætte sig i et egetræ og rejse hovedfjerene! Da en Lærkefalk fangede en Landsvale i luften ved klippekysten (”frie falke flyver bedst”). Da en Træløberhan demonstrerede, hvor dygtig han var, ved syngende at klatre forbi hunnen, kaste sig baglæns og lande nedenfor hende og gentage det hele. Da jeg fandt en 140 millioner år gammel tand fra en rovdinosaur…







  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post469

Det er kun to år siden i dag!

PræstedammenOprettet af Søren Wolff fre, juli 06, 2018 09:05:33

Her står Elly, julemanden og jeg i dag for præcis to år siden, da vi i vinbutikken fejrede 10 års jubilæum i lokalerne på Torvet i Aakirkeby.
På det tidspunkt anede jeg ikke, at der var noget galt, og man kan jo heller ikke se det på Elly. Jeg burde måske have fanget signalet et par måneder før, da vi var med Leonora Christine på vej til Ystad. Elly var gået på toilettet og var meget længe om at komme tilbage. Da hun endelig dukkede op, sagde hun, at hun havde glemt, hvor vi sad. Jeg tænkte ikke nærmere over det. Når man ofte sejler med den båd, kan man da godt have svært ved at huske, hvor man sad, ligesom det en gang imellem kan være svært at huske, hvor man har parkeret bilen, inden man gik ind i en butik for at handle.
Men jeg har tænkt på det siden. Det var nok første gang, at Elly "sendte" et signal, som jeg ikke opfattede, og som hun nok heller ikke selv var bevidst om.

Meget kort tid efter at billedet blev taget (formentlig af Leila Lindén) i dag for præcis to år siden, gik vi til vores praktiserende læge, Hans Birkedal. Vi var overbeviste om, at det måtte være en form for stress, der gjorde at Elly pludselig ikke kunne betjene kasseapparatet og lave de talkolonner, hun elskede at pusle med.

Lægen nævnte for os, at der er noget, der hedder Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, og han foreslog, at han lavede en henvisning dertil, så eksperterne kunne vurdere situationen.
Jeg tror, at vores læge, Hans Birkedal, havde en idé om, hvad der var på vej. Et par måneder senere faldt dommen. Alzheimers demens. Da netop denne sygdom var en del af Ellys speciale som sygeplejerske, vidste hun alt for godt, hvad der var i vente, men hun ønskede ikke at tale med mig eller nogen anden om det. Hun var bare syg.
I dag kan vi ikke tale om det. Elly har stort set mistet sproget og kan ikke gå ret mange skridt. Det er gået lynhurtigt. Det har været trist at være vidne til denne meget hurtige udvikling. Men samtidig har det været en stor glæde at erfare al den hjælp man får.
Elly har svært ved kende mennesker, men forleden mødte vi under en tur til Torvet Inge og Hans Birkedal. Elly vred sig rundt i kørestolen for at vinke til dem, som hun måske kunne huske fra ungdommen, da de var læger på Bornholms Centralsygehus. Det var lidt rørende, da de kom og hilste på Elly.
Hans Birkedal har i øvrigt lige lånt mig en fantastisk bog, skrevet af Thomas Bredsdorff om hans kone Lenes Alzheimers, der er gået meget langsommere end Ellys. I går læste jeg godt og vel halvdelen. Det er en rørende beskrivelse af, hvad det gør ved en pårørende til en Alzheimers dement.
Jeg regner med at læse resten i dag.








  • Kommentarer(2)//soeren.wolff.dk/#post468

En daglang, kæmpemæssig hedetur

Elly & MigOprettet af Søren Wolff ons, juli 04, 2018 15:57:02
Jeg har ikke kunnet koncentrere mig om at lave ret meget alvorligt i dag.Én grund er heden, der sender sådan en som mig, ud i én daglang kæmpemæssig hedetur, der i værste fald fortsætte natten med! Det skyldes min operation i fjor, og selv om jeg får medicin, der sænker temperaturen på min hud, så har den desværre ingen indflydelse på de temperaturer, som vejrguderne udstyrer os med.
Den eneste forskel på en dag med tempereret vejr og i dag er, at jeg simpelt hen ikke kan mærke forskel på, når hedeturen melder sig, og når den ophører. Jeg har konstant 45 grader i feber eller deromkring. Men det kan ikke måles på et termometer, kun mærkes!
Den anden grund til, at jeg har svært ved at lave noget alvorligt, er, at jeg skulle til den ordinære kontrol hos min urolog på Bornholms Hospital. Denne gang var det nu ikke den sædvanlige urolog, men en anden meget flink og samtidig humoristisk læge med en charmerende græsk/tyrkisk/syrisk accent (jeg vovede ikke at spørge ham).
Han og hans altid særdeles venlige sygeplejerske kunne fortælle mig, at mit PSA-tal er meget stabilt. Og det skal man være glad for. Så længe det er rimelig lavt, så har en prostatapatient som jeg ikke noget at frygte. Men begynder det at stige, er det retur til Rigshospitalet til en eller anden kur. Så vidt jeg er orienteret ikke en ny kemokur, men noget andet, der kan bidrage til at jage den forbandede kræft på flugt.
Selv om jeg føler mig rigtig godt behandlet, og selv om jeg aldrig har fået det store chok over, at jeg havde/har kræft, så bliver jeg alligevel altid lidt urolig, når jeg skal til et nyt tjek.
I virkeligheden er jeg nok fatalist det meste af tiden. Men derfor kan man jo godt alligevel blive nervøs. Som oftest opstår nervøsitet mest i forbindelse med min kone, mine børn og mine børnebørn. Men jeg må erkende, at jeg en gang imellem adresserer den til mig selv.

  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post467

Nyt tag på medborgerhuset i Lobbæk

LobbækOprettet af Søren Wolff ons, juli 04, 2018 10:36:14
Lobbæk Medborgerhus (i den gamle stationsbygning fra dengang vi havde jernbanen) har i mange år trængt til at blive renoveret, og borgerforeningen har flere gange søgt om at kommunen ville sætte penge af til projektet, der omfatter husets tag og facade.
Nu er taget ved at blive udskiftet, og i næste uge skal huset males.

Foto: Mads Kristoffersen

  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post466

Nipsting over havedøren på Nybyvej

PræstedammenOprettet af Søren Wolff ons, juli 04, 2018 10:28:16

Selv om vi ikke bor småt, har vi alt for mange nipsting, alt for meget keramik og andre ting, der fylder op i vores hus her ved Præstedammen. Det var noget andet, da vi boede i Rønne med fire store stuer og masser af plads på førstesalen.

Nå, men heldigvis har vi tre dørpartier med et vinduesparti ovenover, fordi der trods alt er lidt højt til loftet – sammenlignet med moderne huse.

I disse vinduespartier over dørene har jeg placeret nogle af de mindre nipsting, og her er det over dobbeltdøren ud til baghaven.

Fra venstre til højre ses:

Et frimurerglas– min morfar, der døde ti år før jeg blev født, var frimurer i Svendborg.

Et andet glas, som vist bare er et gammelt sjusglas. Ved ikke rigtig, hvorfor det står her.

En lille fin Hjorth-kande, som vi en gang i 1980erne fik af Sigvard Mossin Kofoed.

To karrikaturer af Anders Fogh-Rasmussen og Ritt Bjerregaard. Husker ikke, hvorfor vi har dem, og hvem der gav os dem.

Et par haner – vi har altid været glade for høns. I Rønne og På Løkker havde vi dejlige æglæggende høns, både dværghøns og i Rønne også nogle bornholmske høns, der var noget større.

En øloplukker med indbygget dirigentklokke i messing

En kopi af en gammel bornholmsk “sparegris”, originalen fundet under udgravninger i Rønne. Bornholms Museums-kopi, som jeg engang fik af daværende museumsinspektør Henrik Vensild.

En dirigentklokke i messing med hovede af en galende hane.

En glasblok med indgraveret navn og “skriverkarl” forkert stavet, gave fra indehaverne af souvenirbutikken på Allinge Havn, ægteparret Gornitzka.

En gravhund/øloplukker (oven på glasblokken) i messing.

Et bornholmsk silderøgeri – moderne souvenir i et eller andet kunstmateriale.

Oluf Palme, den socialdemokratiske svenske statsminister, der blev myrdet i 1986. Skulptur lavet på Søholm i Rønne

M.C. Lyngsie, også Søholm-keramik. Stifteren af Dansk Arbejdsmands Forbund, død 1931.

En gyngehest i træ – husker ikke, hvorfor vi har den

En kugleramme, som vi købte først i 90’erne under vores første besøg i Estland. Da vi fem-seks år tidligere var i Kina, var kuglerammen den foretrukne ”regnemaskine” i butikker og på restauranter.

Gode gamle ”Jens Kofoed”, Bornholmerfærgen (oven på kuglerammen), som vi har sejlet med masser af gange. Men nu glæder nogle andre øboere.
Sæl i plastic: Endelig burde der være en lille sælhundeunge, men den har jeg i sympati med fiskerne deponeret et sikkert sted, sålænge der er problemer med, at de æder fiskernes fangst i Østersøen.



  • Kommentarer(5)//soeren.wolff.dk/#post465

Indretning af skydebane skudt i gang

NylarsOprettet af Søren Wolff ons, juli 04, 2018 08:31:55

Foto: Mads Kristoffersen
Efter noget kludder med byggetilladelsen er der endelig kommet gang i ombygningen af den gamle brugs i Nylars, der er overtaget af Nylars Skytteforening, der her vil indrette Bornholms mest moderne skydebane og opholslokaler. Det bliver en 15 meter bane.

Medlemmerne er sikkert utålmodige efter at komme i gang, så en masse frivillige deltager i det arbejde, der ikke er bestilt håndværkere til.

Foreningen har søgt og fået støtte til ombygningen af den gamle brugs.





  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post464

En drøm af en dessert med flødeboller

Husmoderlige opgaverOprettet af Søren Wolff ons, juli 04, 2018 08:24:03

Da jeg blev 75 år for lidt siden, tilbød min søde svigerdatter, Anne, at stå for en lille festmiddag.

Alt var meget lækkert, men desserten ”Flødebolledrømmen” var dog helt uovertruffen. Den har hun hentet på en blog, som en ung madglad jurist på Rigshospitalet, har kreeret. Camilla hedder juristen. Hendes blog hedderGod mad og søde sager, og du får adgang til den HER.

Den er forholdsvis enkel, og står det til mig, er det ikke sidste gang, den bliver serveret her i huset. Den originale opskrift står på Camillas blog. Den her er tillempet til vores smag:

Ingredienser:
Makroner
12 flødeboller
2,5 dl piskefløde
250 g cremefraiche (18 %)

Vaniljesukker
1 bk. Friske jordbær eller hindbær

1/2 plade mørk Kjærstrup chokolade (husk mørk chokolade er nærmest en sund grøntsag)

Fremgangsmåde:

1. Knus makronerne og fordel dem i et fad. Mængden afhænger lidt af ens egen smag

2. Tryk flødebollerne flade oven på makronerne med bunden op.

3. Pisk fløden til skum og rør den sammen med cremefraichen. Smag til med vaniljesukker.

4. Hæld massen over flødebollerne.

5. Pynt desserten med de friske bær og hakket chokolade.

6. Desserten kan stå på køl i op til 2 timer inden servering. Men kan i øvrigt holde sig i køleskab, i hvert fald en uge.

Når jeg en dag skal lave desserten, tror jeg, at jeg vil bløde makronerne op i lidt sød dessertvin, portvin, sherry eller lignende



  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post463

Roman om en underlig barndom er sikret

BornholmOprettet af Søren Wolff tir, juli 03, 2018 12:40:36

- eller man gjorde et barn fortræd

Min gæsteskribent for nogle uger siden, Fanny Knight, fortalte om en underlig barndom, hvor hun ikke rigtig fik lov til at være barn, fordi hendes far gik i seng en fredag og først stod op 25 år senere. Det var ikke noget, man talte om i Rønne der i efterkrigstiden.

Fanny har skrevet en spændende roman om sine usædvanlige oplevelser som barn. Den hedder SKAM, og hun har søgt om støtte til udgivelsen.

Nu er det besluttet, at den udkommer på Forlaget Underskoven omkring 1. oktober.

Udover hovedemnet: Et barn, der blev gjort fortræd, fordi det ikke fik nogen almindelig barndom, handler bogen om Hafniahus, Rønne, Den Katolske Kirke i Rønne og krigen samt russernes bombardement af Rønne og Nexø.

Bogen kommer i øvrigt i forsalg til en favørpris til Bornholms Tidendes abonnenter.



  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post462

Så er der erklæret krig mod japansk plante

Have - kolonihaveOprettet af Søren Wolff tir, juli 03, 2018 10:00:47

Japan pileurt er en såkaldt invasiv plante. Den kom til Danmark for mere end 150 år siden, men det er ikke lykkedes at bekæmpe den.

For nogle år siden opdagede jeg ude i vores have i et mørkt hjørne, hvor vi ikke kommer hver dag, at der var nogle eksemplarer af planten, der må være kommet ind fra en af naboerne. Jeg rykkede planterne op. Og siden har jeg årligt rykket planterne op, efterhånden som de har vist sig på vores grund.

I år er invasionen sket, mens jeg åbenbart ubevidst har vendt ryggen til, selv om jeg da er kommet i det mørke hjørne ugentligt for at komme grønt affald i vores kommunale kompostbeholder.

Alligevel har jeg overset invasionshæren, og i dag opdagede jeg pludselig, at der står en hel lille skov af de ca. to meter høje stængler. Ganske smukke, men de skal jo bekæmpes, så nu må jeg ud at rykke dem op.

Bolius fortæller at det bedste faktisk er at rykke dem op, så snart de viser sig, og ellers må man i gang med spaden, men de har så tæt et rodnet, at det er en stort arbejde. Jeg håber, jeg kan nøjes med det første.

Man kan også udrydde japan pileurt ved simpelthen at spise sig igennem den. De nye stængler siges at smage af noget, der minder om rabarber, og man kan grille dem sammen med fx kød. Hvis man Googler den japanske fætter, får man en del forskellige gode råd om både udryddelse og om at spise den.

Japan pileurt er ligesom stor bjørneklo planter vi har pligt til at bekæmpe, fordi de, hvor smukke de end er, hurtigt danner store kolonier og gør livet surt eller oftest umuligt for naturligt forekommende planter.

Den dominerende plante på billedet er den frygtede pileurt, hvis stængler normalt er rødlige, men her i skyggen ganske blege. Den anden plante på billedet er kermesbær, der får meget smukke, sorte bær, der kan forveksles med brombær. Men man skal absolut ikke spise dem. De er meget giftige. Hvad solsortene i øvrigt ikke tager notits af. Men det er nok også dem, der spreder dem overalt i haven, så jeg må rundt med spaden og grave en masse op. Det er til gengæld meget lettere at gøre end med pileurt, idet kermesbær har en til tider meget voldsom pælerod.





  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post461

Pose"krig" mellem Netto og Brugsen

AakirkebyOprettet af Søren Wolff tir, juli 03, 2018 07:33:58
De store supermarkedskæder har fundet ud af, at man godt kan blive populær, hvis man tager nogle beslutninger, som gavner miljøet.
Netto begyndte således for nogen tid siden på Fyn med at tage pant for de gule plasticposer. Og panten betales tilbage, når man afleverer posen. Om det har været en overvældende succes ved jeg ikke, men nu er disse pantposer også kommet til Nettobutikkerne på Bornholm.
I Coops butikker, her i Aakirkeby repræsenteret af en SuperBrugs, er man gået en anden vej. Man sælger en genbrugspose, fremstillet af sukkerrør, så den ikke er til skade for miljøet. Den kaldes en Bæredygtig pose, og det er der jo noget dobbelttydigt i. Men der ville være endnu mere ordspil i at kalde den Bæredygtig Genbrugspose, syntes jeg.
Hver gang man bruger den og får den skannet ved kassen, får man sat en krone ekstra i rabat. Så den skal bruges ti gange for at være økonomisk neutraliseret. Dette tilbud gælder i juni og juli.
Normale plastikposer er lavet af olie. Coops nye pose er lavet af planter, der har optaget CO2, mens de voksede. Det gør posen mere klimavenlig. Men det er endnu mere klimavenligt at bruge posen igen og igen, og når Coops pose er helt slidt op, så kan den genanvendes som blød plast og blive til helt nye poser.


  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post460

Populær thaimad skaber dagligt kø på Torvet

AakirkebyOprettet af Søren Wolff man, juli 02, 2018 19:10:39

Ann Kalamat og hendes mand i den nyindrettede køkken på Torvet, hvor der i åben forbindelse hermed er et lille restaurationslokale med omkring 15-20 stole.

Ann Kalamat, indehaver af ”Ta-Yai Thai Take Away”, der åbnede i Aakirkeby for en halv snes dage siden, har sved på panden hver aften, når folk står i kø ude på Torvet for at købe hendes lækkerier. Nogle dage har hun haft udsolgt temmelig tidligt af diverse retter fra det spændende spisekort. Og det har overvældet hende, at der er så meget at lave i den nye restauration, hvor der er plads omkring 15 gæster inde og nogle ude på Torvet.

Men langt de fleste ønsker at tage retterne med hjem.

Til hjælp i de travle timer har hun sin dygtige datter, og hendes mand, Michael Dipo, der passer Buddha Bar overfor Aa Kirke, hjælper til med indkøb inden han åbner kl. 10.

De fleste forretter koster 40 kr., en enkelt 65. Hovedretter koster alle 59 kr. og der er både kød- og vegetar-mad på menuen. Børnemenuer findes til forskellige priser fra 30 til 75 kr.

Det nye spisested er altså blevet en fantastisk succes, og kunderne roser de gode thai-retter for at være velsmagende og veltillavede.

Og betjeningen er – selv om man må vente – i top, Ann Kalamat kan godt smile, selv om hun har meget travlt.

Indtil for ikke så længe siden var hun ansat som social- og sundhedsassistent i Hjemmeplejen i Aakirkeby. Men hun har længe ønsket at få foden under eget bord og servere sit hjemlands populære retter.





  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post459

To grafiske virksomheder bliver til én

BornholmOprettet af Søren Wolff man, juli 02, 2018 13:08:04
Jeg har lige modtaget nedenstående meddelelse:



  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post458

Malermesteren står selv på stilladset

AakirkebyOprettet af Søren Wolff man, juli 02, 2018 12:41:28
Mange håndværksmestre har så travlt med at administrere deres medarbejdere og deres arbejde, at de ikke selv har tid til at stå på stilladset eller udføre praktisk arbejde.
Sådan er det ikke med malermester Brian Kofod her i Aakirkeby. Jo, vel har de travlt i firmaet, men han tager sig tid til selv at være ude og udføre malerarbejde.
Det oplever vi fx i disse dage, hvor han står øverst på stilladset og maler vores vindskeder og det øvrige træværk oppe i de højder, hvor jeg ikke bryder mig om at bevæge mig.
Og Brian er berømt for sit gode, gedigne malerarbejde, som holder i mange år.

  • Kommentarer(0)//soeren.wolff.dk/#post457
Næste »